Kronborg |
Slottet
omgives af en firkantet vold med fire hjørnebastioner, bag hvis høje beklædningsmure der er
indrettet kassematter. Her findes store, hvælvede mandskabsrum og mørke
fængsler, og her lader sagnet Holger Danske sidde, sovende over et stenbord. Mod
landsiden er der som på billedet vandgrave. Adgangen
til slottet er gennem Kronværksporten. langs den indre grav gennem Mørkeport og
Slotsporten i slottets nordre fløj.
|
|
ccccccccccccccccccccc |
Kronborg |
|||||
??-1420 | Flynderborg er den ældste borg i Helsingør. Den lå syd for byen. Den blev nedlagt, da man byggede Krogen. Voldstedet* er kendt, men meget ødelagt. | ||||
1420-1500 | Borgen Krogen eller Ørekrog nord for byen anlagdes af Erik af Pommern sikkert i begyndelsen af 1420-erne og nævnes første gang 1427, da den blev beskudt af nogle preussiske skibe. | ||||
1500-1574 | Krogen bliver hovedborgen i Krogen len (erstatter Gurre). Lenet samler indtægterne fra herrederne Holbo, Lynge, Strø og Jørlunde. | -1513 | Johan Brockenhuus har lenet på regnskab. | ||
1514-1515 | Næste lensmand er Albert Olufsen Glob, som har lenet på afgift. | ||||
1515-1522 | Lenet er underlagt Københavns len. | ||||
1522-1524 | Vincents Lunge har lenet på afgift. | ||||
1524-1534 | Feltherren Johan Rantzau får lenet som tak for sin indsats for Frederik I. | ||||
1534-1535 | Knud Pedersen Gyldenstjerne får lenet ikke af kronen, men af grev Christopher. | ||||
1535-1536 | Fæstningen kommer i staden Lübecks besiddelse. Rådet indsætter en foged ved navn Henrik Brantun. | ||||
1536-1537 | Johan Rantzau får lenet tilbage. Han indsætter Jakob Rantzau som sin foged. 1537 får den gamle kriger øen Len i stedet for. | ||||
1537-1538 | Peder Godske får lenet på regnskab. Herefter er alle forleninger af Krogen på regnskab. | ||||
1538-1544 | Næste lensmand er Iver Krabbe. | ||||
1544-1554 | Han efterfølges af Herluf Trolle til Hillerødsholm. | ||||
1554-1555 | Næste forlening gives til Niels Parsberg, der døde 1556. | ||||
1555-1564 | Lenet underlægges atter Københavns len. Fra 1562 lægges dog Holbo herred under Frederiksborg. | ||||
1564-1567 | Som selvstændigt regnskabslen gives det til Jørgen Sested, idet dog kun Lynge herred hører under Krogen fra nu af. Resten af det oprindelige Krogen len hører under Frederiksborg. | ||||
1567-1576 | Hele lenet lægges under Frederiksborg. | ||||
1574-1576 | I denne periode ombygger Frederik II Krogen, så det ender som et nyt slot. Fra 1577 får slottet navnet Kronborg. | ||||
1576-1660 | Også lenet, der genopstår på det nye slot 1576, skifter navn til Kronborg. | 1576-1577 | 1576 indsættes en lensmand på løn. Vel nok for at styre det omfattende byggeri. Det er balteren Johan Taube. | ||
1577-1584 | Herefter og til byggeriet står færdigt 1584 hører lenet under Frederiksborg. | ||||
1584-1590 | Næste selvstændige lensmand er Gert Rantzau. Han har lenet på genant. | ||||
1590-1595 | Han efterfølges af Steen Maltesen Sehested til Holmgaard. Han får løn. | ||||
1595-1600 | Næste lensmand er Ditlev Holck til Højgård. Han havde lenet på løn 1597, 1598 på genant. | ||||
1600-1604 | Mogens Ulfeldt til Selsø har som den næste lenet på genant. | ||||
1604-1612 | Joakim Bülow har lenet på genant. | ||||
1612-1619 | Kristen Hansen Baden til Nørgård er lensmand på genant. Han døde 1618 og søsteren Anne Hansdatter afregnede året efter. | ||||
1619-1623 | Kristoffer Basse til Urup, som også sad på Frederiksborg og Abrahamstrup har Kronborg på genant. | ||||
1623-1627 | Jørgen Urne til Alslev var også forlenet med Frederiksborg og Abrahamstrup (på løn). | ||||
1627-1641 | Frederik Urne til Alslev (med Frederiksborg og Abrahamstrup) på løn. | ||||
1641-1645 | Hans Ulrik Gyldenløve til Vindinge (også forlenet med Frederiksborg og Abrahamstrup) fik Kronborg og døde 1645. Slottets kanoner magtede ikke at standse den hollandske flåde, der i august 1644 gik forbi ude i Sundet for at slutte sig til svenskerne. | ||||
1645-1658 | Arent von der Kuhla var lensmand (uden Frederiksborg og Abrahamstrup) på regnskab 1648. Derefter var han på genant. | ||||
1658 | Christoffer Bille blev lensmand, men mistede snart sin fæstning. I krigen mod Karl Gustaf blev Kronborg 6/9 1658 overgivet til de svenske tropper under Karl Gustav Wrangel efter tre ugers belejring. Et forsøg af Hans Rostgaard, ridefoged i Kronborg Amt, præsten Henrik Gerner i Birkerød og ingeniøren Oluf Steenwinckel m.fl. på at generobre det mislykkedes. Skønt svenskerne nu var i besiddelse af begge sider af Sundet og havde en flåde i nærheden, formåede de ikke at hindre admiral Opdam i 20/10 1658 at passere med den hollandske flåde, der skulde undstøtte København. Slottet selv led alvorligt under krigen ved det kraftige svenske bombardement 1658, og året efter blev det plyndret af svenskerne. Svenskerne planlagde en udvidelse af landbefæstningen, men planerne blev liggende i skuffen. | ||||
1660-1662 | Ejler Holck blev lensmand på genant. efter at Kronborg ved freden var tilbagegivet. Man lod den nordvestre bastion ombygge og kystsikringen forstærke. Selve slottet, der var stærkt rnedtaget, blev repareret, og nu fik store tårn sin nuværende flade platform. | ||||
1662 -1697 | Lenet blev nedlagt. Kronborg amt oprettedes i af den nordlige del af det tidligere Kronborg Len. Amtet bestod af herrederne Holbo og Lynge-Kronborg (kun den nordlige halvdel af Lynge herred). Eiler baron Holck, den sidste lensmand, blev den første amtmand. | ||||
1697-1717 | Næste amtmand er Johan Otto Raben. | ||||
1717-1771 | Amtet er underlagt Frederiksborg amt. | ||||
1771-1793 | Heinrich von Levetzow bliver amtmand for en periode. | ||||
1793- | Amtet blev nedlagt ved reformen af 1793, hvorefter hele området indgik i Frederiksborg Amt. Amtets sidste lensmand fortsatte som amtmand i Frederiksborg Amt indtil 1805. |
* Flynderborg Voldsted (også kaldet Burmands- eller Ankersmedsbakkerne) ligger sydligt i byen ikke langt fra kysten. Det er nu stærkt beskadiget af bebyggelse, vejanlæg og navnlig af gennemgravningen til baneanlægget 1889. Trods ødelæggelserne får man dog endnu et indtryk af voldstedets betydelige dimensioner. Før ødelæggclsen bestod det af en mindre trapezformet borgbanke med bratte skrænter til alle sider. Skilt fra denne banke ved en grav rejste der sig mod syd og vest et større halvmåneformet plateau med brat fald til alle sider.